Walter Scott (15. august 1771 i Edinburgh, Skotland – 21. september 1832 i Abbotsford, Skotland) var en skotsk forfatter, lyriker og historiker. Han var fascineret af skotsk historie og folklore og indsamlede folkesange; han udgav sammen med en ven en samling af sidstnævnte fra 1802. I de følgende år udgav Scott en række samlinger af bl. Jonathan Swift og John Dryden, oversættelser af udenlandsk lyrik, samt en del episke digte (fx. The Lady of the Lake) Hans første historiske roman Waverley udkom i 1814 og blev en omgående succes både hos kritikere og publikum, og blev efterfulgt af flere, fortrinsvis udgivet under pseudonymet "Forfatteren til Waverley", hvor emnerne ofte er hentet i Skotlands dramatiske historie. Hans mest vedvarende success var og er Ivanhoe om den forskudte søn af en gammel ridderslægt og hans splittelse mellem jødinden Rebecca og efterkommeren af den gamle saksiske kongeslægt lady Rowena.

Walter Scott blev adlet i 1820 som sir Walter Scott, baronet af Abbotsford.

Om bogen
Den unge Henry Morton bliver i 1679 arresteret af den engelske konges hærfører, Claverhouse, for at have huset en vis James Burley. Burley er anfører for en flok ekstremistiske presbyterianske oprørere, der har snigmyrdet den skotske kirkes primas, ærkebiskop James Sharpe af St. Andrews, og Henry Morton bliver ufrivilligt både deltager i og en af lederne af oprøret.

Som sædvanlig hos Scott vrimler det med stærke personligheder på begge sider af konflikten, der er en romantisk kærlighedshistorie og store slagscener, og trods det – for en dansker – måske lidt fjerntliggende religiøse emne, som er en del af historien, er den fuldt ud lige så læseværdig som hans mere kendte værker som fx. Ivanhoe.